Bekendtgørelse om takster for administration pr. 1. januar 2017 i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland
Bekendtgørelse nr. 1603 af 9. december 2016
I medfør af § 64, stk. 4, og § 74, stk. 2, i lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland, som ændret ved lov nr. 627 af 8. juni 2016, fastsættes:
Takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af sager omfattet af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
§ 1. Betalingen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af de forhold, der er omfattet lov om arbejdsskadesikring i Grønland og af tidligere gældende anordninger, og som vedrører forsikringsselskaber eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. lovens § 64, sker efter følgende takster:
1) Ulykkestilfælde: 6.690 kr.
2) Erhvervssygdomme: 5.680 kr.
Stk. 2. De i stk. 1 anførte takster betales for behandling af nyanmeldte sager og for behandling af sager i forbindelse med revision og genoptagelse.
§ 2. Betalingen for Ankestyrelsens administration af sager oprettet 1. januar 2017 eller senere udgør 9.310 kr. pr. oprettet sag. Ankestyrelsen opretter en sag for hver delafgørelse.
Betaling for udtalelser efter § 74 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland og § 10 i anordning nr. 796 af 1. oktober 1993 om ikrafttræden af lov om erstatningsansvar i Grønland, jf. bekendtgørelse nr. 1078 af 11. september 2015
§ 3. Betalingen for udtalelser efter lovens § 74 sker efter følgende takster:
1) Udtalelse om erhvervsevnetab: 23.040 kr.
2) Øvrige udtalelser: 6.710 kr.
Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, anførte takst anvendes også særskilt for udtalelser om, hvorvidt det på nærmere angivne tidspunkter på grundlag af nærmere anførte sagsakter var muligt at skønne midlertidigt eller endeligt over skadelidtes fremtidige erhvervsevne, uanset om der samtidig anmodes om andre udtalelser.
Stk. 3. Beløb efter stk. 1 og 2 indbetales samtidig med anmodningen om udtalelsen.
Ikrafttræden
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:
1) Bekendtgørelse nr. 1221 af 30. oktober 2015 om satser pr. 1. januar 2016 i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
2) Bekendtgørelse nr. 1115 af 10. oktober 2014 om satser pr. 1. januar 2015 i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
3) Bekendtgørelse nr. 1203 af 15. oktober 2013 om satser pr. 1. januar 2014 i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
4) Bekendtgørelse nr. 992 af 12. oktober 2012 om satser pr. 1. januar 2013 i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
5) Bekendtgørelse nr. 1106 af 30. november 2011 om satser pr. 1. januar 2012 i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
6) Bekendtgørelse nr. 1660 af 21. december 2010 om satser pr. 1. januar 2011 i henhold til lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
7) Bekendtgørelse nr. 611 af 2. juni 2010 om satser pr. 1. januar 2010 i henhold til anordning om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
8) Bekendtgørelse nr. 1035 af 23. oktober 2008 om satser pr. 1. januar 2009 i henhold til anordning om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring i Grønland.
9) Bekendtgørelse nr. 1293 af 20. november 2007 om satser pr. 1. januar 2008 i henhold til anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland.
10) Bekendtgørelse nr. 1048 af 23. oktober 2006 om satser pr. 1. januar 2007 i henhold til anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland.
11) Bekendtgørelse nr. 990 af 19. oktober 2005 om satser pr. 1. januar 2006 i henhold til anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland.
12) Bekendtgørelse nr. 1034 af 22. oktober 2004 om satser pr. 1. januar 2005 i henhold til anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland.
13) Bekendtgørelse nr. 854 af 20. oktober 2003 om satser pr. 1. januar 2004 i henhold til anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland.
14) Bekendtgørelse nr. 895 af 5. november 2002 om satser pr. 1. januar 2003 i henhold til anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland.
Beskæftigelsesministeriet, den 9. december 2016
TROELS LUND POULSEN
/ Nanna Møller