Kapitaliseringsfaktorer
Her finder du tabeller over kapitaliseringsfaktorer, der bruges, når løbende erstatninger omregnes til engangsbeløb (kapitalbeløb) i arbejdsskadesager i Grønland.
Et kapitalbeløb er en beregnet nutidsværdi af en løbende erstatning. Et kapitalbeløb beregnes ved at gange den årlige løbende erstatning med en kapitaliseringsfaktor.
Kapitaliseringsfaktorerne er fastsat i vejledninger. Klik på en vejledning nederst på siden.
Erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger
Engangsbeløb (kapitalbeløb) beregnes ved at gange den årlige løbende erstatning med en kapitaliseringsfaktor.
Kapitaliseringsfaktoren afhænger af modtagerens alder, restperioden med løbende erstatning samt af retten til et eventuelt afløsningsbeløb.
For arbejdsskader i Grønland før 1. januar 2026 var kapitaliseringsfaktorerne afhængig af køn. For arbejdsskader fra 1. januar 2026 skelnes der ikke mellem køn.
For arbejdsskader i Grønland fra 1. januar 2009 og senere er kapitaliseringsfaktorerne justeret den 1. januar 2017 i overensstemmelse med forhøjelsen af alderspensionsalderen i Grønland.
For arbejdsskader i Grønland fra 1. januar 2026 og senere reguleres kapitaliseringsfaktorerne hvert år den 1. januar ud fra udviklingen i en række forudsætninger om forrentning, beskatning og løntalsregulering samt dødelighed.
Klik på linkene i nedenstående oversigt for at komme frem til tabeller over kapitaliseringsfaktorer for tab af erhvervsevne og tab af forsørger.
| Erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger |
Arbejdsskader i Grønland før 1. januar 2009 |
Arbejdsskader i Grønland i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2025 |
Arbejdsskader i Grønland fra 1. januar 2026 |
Læs mere om kapitaliseringsfaktorer
- Bekendtgørelse nr. 161 af 23. januar 2026 om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb i sager om arbejdsskader i Grønland
- Vejledning nr. 9193 af 30. januar 2026 om omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb i 2026 i sager om arbejdsskader i Grønland