Accept af cookies fra cfa.gl

Cfa.gl benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Er du arbejdsgiver?

Som arbejdsgiver har du en række pligter i forhold til arbejdsskader.
Helt overordnet er de to vigtigste:

For en arbejdsgiver har en arbejdsskadesag typisk følgende forløb:

1 -  Medarbejderen kommer til skade
En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Ulykker er skader, som opstår pludseligt eller i løbet af 5 dage. For eksempel, hvis en medarbejder falder og brækker benet eller får en diskusprolaps efter tungt løftearbejde over en periode på 3 dage.

Erhvervssygdomme er skader, der opstår efter længere tids skadelig påvirkning på arbejdet – for eksempel høreskader eller nedslidningsskader.

2 – Skal skaden anmeldes?
Som arbejdsgiver har du ifølge loven pligt til at anmelde arbejdsulykker, hvis ulykken betyder, at medarbejderen har ret til ydelser efter arbejdsskadeloven.
Det kan for eksempel være dækning af behandlingsudgifter, erstatning for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne og dagpenge, hvis den tilskadekomne ikke får løn under sygdom.

Arbejdsskader kan anmeldes digitalt til både Arbejdstilsynet  og Center for Arbejdsskader via hjemmesiden www.anmeld.gl eller.
Man kan også udfylde de fysiske anmeldeblanketter og sende dem med posten. Blanketterne kan rekvireres hos Arbejdstilsynet eller Center for Arbejdsskader. Anmeldeblanketten kan også printes fra hjemmesiderne www.anmeld.gl

Du skal som arbejdsgiver være opmærksom på, at dødsfald og svære tilskadekomster skal meddeles til Center for Arbejdsskader indenfor 48 timer.

Som arbejdsgiver har du ikke pligt til at anmelde erhvervssygdomme.
Til gengæld skal du anmelde en arbejdsulykke, ellers kan det straffes med bøde.

3 – Center for Arbejdsskader behandler sagen
Du kan som arbejdsgiver blive inddraget i sagsbehandlingen, da vi i nogle tilfælde vil bede dig om at bekræfte oplysninger i sagen. For eksempel, at en medarbejder har haft de arbejdsopgaver, der beskrives i anmeldelsen.

Du har som arbejdsgiver pligt til at svare på de spørgsmål, vi sender dig i forbindelse med sagsbehandlingen.
Som arbejdsgiver er du normalt ikke part i medarbejderens sag, og du har derfor ikke ret til aktindsigt.

4 – Center for Arbejdsskader træffer afgørelse om anerkendelse
Når vi sender vores afgørelse til den tilskadekomne, får du som arbejdsgiver tilsendt den del af afgørelsen, der fortæller, om vi anerkender skaden som en arbejdsskade – altså om skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.
Du har som arbejdsgiver mulighed for at klage over denne del af afgørelsen.

Som arbejdsgiver får du ikke tilsendt den del af afgørelsen, som handler om en eventuel erstatning, og du kan ikke klage over afgørelsen om erstatning.
Du har som arbejdsgiver overdraget risikoen (og erstatningsansvaret) efter arbejdsskadeloven til dit forsikringsselskab. Det er derfor forsikringsselskabet, der er part i sagen og kan klage over afgørelsen om erstatning.

Denne side er senest ændret den 21. marts 2017